Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Rummelig muligheder for læringsmiljøer ude som inde

Fordybelse og udvikling i skønne omgivelser på legepladsen

Udfordrende og rummelig legeplads, hvor der er mulighed for fordybelse og motoriske udfordringer for både små og store. 

Legepladsen er indrettet i to dele, vuggestuebørnene har mulighed for at fordybe og udvikle sig i deres tempo og på deres udviklingsniveau i et lille trygt område. 

Samtidig er der på den store legeplads mulighed for at børnehavebørnene kan bevæge sig på store områder og bruge deres krop på en passende motorisk udfordrende måde. 

Frugthaven på legepladsen giver blandt andet mulighed for at få sanserne i brug for både store og små. Samt den er med til at vi kan høste frugt og krydderurter fra egen avl, samt vi ser årets gang i naturen og dens muligheder. 

Betydningsfuld og værdsat i fællesskabet bliver en styrke når børnene er på legepladsen i fællesskab på tværs af alder og udviklingsniveau. 

Hjemlig stemning i vores indemiljø

”Sjæl og historie i væggene” er en sætning som forældre bruger for at beskrive vores rammer inden for. 

Hjerte i institutionen er vores store alrum, her er vi alle samlet morgen og eftermiddag på tværs af alder. Vuggestuen og børnehaven har hver deres afdeling på hver side af alrummet. Her er der også plads til at rummene er fleksible og der er rig mulighed for at bruge fantasi og kreativitet for at forandre rummene i hverdagen. 

Hverdagslivet inde i vores institution bliver prioriteret højt, og vi ser her mulighed for at støtte og vejlede barnet i trygge og kendte rammer, til at indgå i fællesskaber, hvor barnet har mulighed for at opleve sig betydningsfuld og værdsat. Dette sker både i leg og rutine situationer over hele dagen.


Udviklende og fleksible læringsmiljøer

Det er vores mål at de fysiske Læringsmiljøer i Daginstitutionen Thomas Boss Gade skal fremstå fleksible og indbydende. Stedet hvor børnene har lyst til at lære og være. 

Målet er at indretningen understøtter læringen indenfor de 6 læreplanstemaer, differentieret leg og den aktuelle børnegruppe. Målet er at der skal være plads til stilhed og støj; til at lege mange og til at lege få. Der skal være mulighed for mangfoldige aktiviteter. 

Det genkendelige er for os vigtige læringsrum i Daginstitutionen Thomas Boss Gade. 

Alrummet giver mulighed for et fleksibelt læringsmiljø som tilpasses de behov og interesser børnene har her og nu.