Dagtilbud Sønderbro: 9 institutioner – én organisation som består af følgende institutioner:
- Daginstitutionen Bornholmsgade
- Vuggestuen Kastanjen
- Daginstutionen Hyldehaven
- Daginstitutionen Danalien
- Børnehaven Blegkilde
- Vejgård Børnehave
- Børnehaven Karolinelund
- Daginstitutionen Thomas Boss Gade
- Vuggestuen Aagaarden
Vi er en blanding af børnehaver, vuggestuer og 0 – 6 års institutioner; store og små institutioner; gamle og nyetablerede. Hver institution har sin egen profil.
Ledelse i Dagtilbud Sønderbro
Ledelsen i dagtilbuddet er organiseret med én dagtilbudsleder Karen-Bodil Hejlesen 31990417/99314647, samt en pædagogisk leder i hver institution vi samarbejdende i et ledelsesteam om dagtilbuddets samlede udvikling.
Dagtilbudslederen har det overordnede ansvar for dagtilbuddets samlede budget, drift og udvikling.
Den pædagogiske leder er ansvarlig for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse samt medansvarlig for institutionens drift.
Den bedste mulig løsning af kerneopgaven understøttes af de fælles drøftelser af vision, principper, strategier og deraf omsætningen til pædagogisk praksis.
Kerneopgaver skaber kvalitet for børnene
Begrebet ”kerneopgave” refererer i Dagtilbud Sønderbro, hvad der er tid med børn og tid uden børn, men kerneopgaven skal forstås som de aktiviteter, der skaber kvalitet for børnene i forhold til deres hverdag i hver enkelt institution og i forhold til, hvad børnene får med sig videre i livet. I Dagtilbud Sønderbro definerer vi kerneopgaven gennem følgende begreber: Tilsyn, Tilknytning og stimuli.
Samarbejdet i dagtilbuddet har betydning
Samarbejdet i dagtilbuddet har betydning for alle i dagtilbuddet: Børn, forældre og ansatte.
”Det skal være godt at være barn” er det bærende princip i dagtilbud Sønderbro.
Samarbejdet mellem institutionerne udvikles via netværksgrupper og fælles kompetenceudvikling samt møder i dagtilbudsbestyrelsen og MED-udvalg.
I ferieperioder samarbejder vi om fælles sammenpasning.